Kaj Brogaard Petersen

Min far ❤️

Kæreste Far, I dag er det seks måneder siden, at du gik videre, det var din tid 🙏🏽 ‘Selvom vi bliver ved med at bevæge os, har du ikke forladt os. Jeg bliver ved med at tale med dig far. Jeg bliver ved med at lede efter dig på steder og i ansigter, i dufte og historier. Du er overalt omkring os. Du er i os’. ❤️

❤️❤️❤️❤️❤️

💚💚💚

Tænker på dig far 💚 Det er den skære Foraarstid, vidunderlig og siskenblid og besk som Nattekulde, — og er dit Hjærte ungt endnu, da brister det i al din Hu som Vintersæd i Mulde, og hvad du aldrig før fik sagt det melder sig med solfødt Magt, og du maa le og tale, — din Lykke slaar din Modgang ned, — der bygger bag hver Sorg, du led, et Kuld af Nattergale!

❤️❤️❤️

Kæreste far, Hvor er det underligt, som tiden går. Det er nu allerede tre måneder siden. Det føles på een gang som lang tid siden, men også at vi bare lige så hinanden for lidt siden. Månederne, ugerne og dagene er gået omkring os, mens tiden har stået stille for os. Og mens vores vigtigste opgave har været at give dig den smukkeste afsked med livet. Men tag ikke for lang væk far. Kom og se til os, du mangler sån, mens tiden går, og livet omkring os bare fortsætter på mærkværdig normal vis- uden dig lige her. Men jeg lover, du er med os i tanker, ord og kærlighed, hvert et skridt er du med i vores hjerter ❤️

Nat nat far, sov godt ❤️ vi er så heldige, at du er vores farmand ❤️

Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os ❤️

Kom og læg dig lidt hos mig Der er noget jeg må sige dig Jeg vil savne dig min ven Måske vi aldrig ses igen Uh- hvor blev det hele dog af? Det rigtigt hvad den gamle digter sagde "Den største sorg i verden her Er dog at miste den man har kær" Lad lyset brænde lidt endnu Jeg blev her hos dig hvis jeg ku' Men så snart dagen banker på Så må jeg gå Gå der hvor vinden den blæser Og der hvor skæbnen Fører mig hen Den største sorg I verden her Er dog at miste den Den man har kær Den største sorg i verden her... Er dog at miste... Hjerter klippet med en saks Af den fingernemme slags Følger mig hvorhen jeg går Om så til verdens ende jeg når Lad lyset brænde lidt endnu Jeg blev her hos dig hvis jeg ku' Men så snart dagen banker på Så må jeg gå Gå der hvor vinden den blæser Og der hvor skæbnen fører mig hen Den største sorg I verden her Er dog at miste den Den man har kær Den største sorg I verden her... Er dog at miste

Kære far, I dag har vi stedt dig endeligt til hvile 🙏🏽 det var så fint, og særligt magisk da graven var lukket, og denne lille mariehøne dukkede op og flyttede sig rundt på din fine sten, en smuk afslutning på din sidste rejse🫶🏽 Stå ikke ved min grav og græd. Jeg er der ikke, kig ikke ned. Jeg er de vinde, som ingen kan se. Jeg er diamantens glimt i sne. Jeg er solen på marker og hegn. Jeg er den blide efterårsregn. Når du vågner op ved morgengry, er jeg den glade flok bag sky af stille fugle over tage og tinder. Jeg er de stjerner der funkler og skinner. Stå ikke ved graven i sorg og nød. Jeg er der ikke. Jeg er ikke død.

Min søde far 🙏🏽 håber lyset viser dig vej og varmer i en mørk tid. Kom og se til os, du mangler så meget x

Nat nat farmand, sov godt. Kom og besøg mig i min drømme ❤️

“Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med”