Lillian Pagh

Fru Lillian Pagh var sammen med Frøken Adda Riis mine første skolelærere, da jeg begyndte i 1. a på Langelinie Skole i Vejle, 1968.

Jeg husker Fru Pagh, som vi kaldte hende, som et sødt, nærværende, livligt og knusende dygtigt ungt menneske, som også havde godt styr over den store og brogede skare af børn, som vi var i klassen.
 
Vi var 31 børn fra første skoledag, så det krævede sin kvinde. 
Lillian var på det tidspunkt ganske ung, men vi havde stor respekt for hende, selv om hun var en lille fin skikkelse med et mildt og blidt ansigt.

Vi blev 'heglet igennem' med tabeller og hovedregning. Det skulle gå tjept, og i religionstimerne var hun en levende og engageret fortæller, som lod os børn stille spørgsmål og være kreative, når vi efter hver fortælling sad og hyggede os med at tegne de mange drabelige historier fra Det Gamle Testamente, i et lille skolehæfte.

Det var en rigtig god idé. Vi fik gennemarbejdet fortællingerne, og i hvert fald jeg husker dem alle, den dag i dag.

Jeg kan stadig høre Lillians søde og energiske stemme for mig, og det vækker kun glæde. Også selv om Fru Pagh havde temperament og godt kunne blive gal og sende nogen uden for døren, når de så til gengæld også havde fortjent det. Eller når vi x antal gange i træk havde glemt vores hæfte eller bøger, eller ikke fået læst på lektien til i dag.

I de større klasser fik vi også Fru Pagh til Håndgerning, og her glemmer jeg aldrig min fascination af Lillians lynhurtige, sikre og flittige hænder, når hun syede eller strikkede. 
Jeg husker Fru Paghs intelligente og spillevende øjne, og den lille røde plet på hver kind, som hun fik, hvis hun blev lidt vred på os eller utålmodig.

Også til faget Husgerning var Fru Pagh en ørn! Madlavningen blev organiseret, arbejdet fordelt, og der blev vasket op og gjort rent og holdt orden, så det var en lyst.

Jeg tror, at Lillian Pagh har spillet en stor rolle i mange vejlensiske børns skolegang, og at hun vil blive husket med glæde og varme. Også hendes samtidige kollega, vores dansklærer og klasselærer Adda Riis, har jeg varme minder om. Hun gik bort alt for tidligt, for årtier siden.

Det smerter mig at vide, at Lillian Pagh i sine sidste år var plaget af alvorlig sygdom. En sygdom, som jeg også har haft på nærmeste hold.

Jeg sender mine sidste varme og kærlige hilsener til Lillian, og til hendes familie.
Æret være hendes minde.

Med venlig hilsen
Helle Rau Hartmann

Fru Lillian Pagh var sammen med Frøken Adda Riis mine første skolelærere, da jeg begyndte i 1. a på Langelinie Skole i Vejle, 1968. Jeg husker Fru Pagh, som vi kaldte hende, som et sødt, nærværende, livligt og knusende dygtigt ungt menneske, som også havde godt styr over den store og brogede skare af børn, som vi var i klassen. Vi var 31 børn fra første skoledag, så det krævede sin kvinde. Lillian var på det tidspunkt ganske ung, men vi havde stor respekt for hende, selv om hun var en lille fin skikkelse med et mildt og blidt ansigt. Vi blev 'heglet igennem' med tabeller og hovedregning. Det skulle gå tjept, og i religionstimerne var hun en levende og engageret fortæller, som lod os børn stille spørgsmål og være kreative, når vi efter hver fortælling sad og hyggede os med at tegne de mange drabelige historier fra Det Gamle Testamente, i et lille skolehæfte. Det var en rigtig god idé. Vi fik gennemarbejdet fortællingerne, og i hvert fald jeg husker dem alle, den dag i dag. Jeg kan stadig høre Lillians søde og energiske stemme for mig, og det vækker kun glæde. Også selv om Fru Pagh havde temperament og godt kunne blive gal og sende nogen uden for døren, når de så til gengæld også havde fortjent det. Eller når vi x antal gange i træk havde glemt vores hæfte eller bøger, eller ikke fået læst på lektien til i dag. I de større klasser fik vi også Fru Pagh til Håndgerning, og her glemmer jeg aldrig min fascination af Lillians lynhurtige, sikre og flittige hænder, når hun syede eller strikkede. Jeg husker Fru Paghs intelligente og spillevende øjne, og den lille røde plet på hver kind, som hun fik, hvis hun blev lidt vred på os eller utålmodig. Også til faget Husgerning var Fru Pagh en ørn! Madlavningen blev organiseret, arbejdet fordelt, og der blev vasket op og gjort rent og holdt orden, så det var en lyst. Jeg tror, at Lillian Pagh har spillet en stor rolle i mange vejlensiske børns skolegang, og at hun vil blive husket med glæde og varme. Også hendes samtidige kollega, vores dansklærer og klasselærer Adda Riis, har jeg varme minder om. Hun gik bort alt for tidligt, for årtier siden. Det smerter mig at vide, at Lillian Pagh i sine sidste år var plaget af alvorlig sygdom. En sygdom, som jeg også har haft på nærmeste hold. Jeg sender mine sidste varme og kærlige hilsener til Lillian, og til hendes familie. Æret være hendes minde. Med venlig hilsen Helle Rau Hartmann

Helle Rau Hartmann

5 år

Grejsdalens Begravelsesforretning

Grejsdalsvej 265, Grejsdal, 7100 Vejle
https://vejle-begravelsesforretning.dk/

Skriv en hilsen

Indsæt YouTube-link

Lillian Pagh

Grejsdalens Begravelsesforretning

Grejsdalsvej 265, Grejsdal, 7100 Vejle https://vejle-begravelsesforretning.dk/

Skriv en hilsen

Indsæt YouTube-link

Del mindeside

Få besked

Grejsdalsvej 265, Grejsdal, 7100 Vejle
https://vejle-begravelsesforretning.dk/