Livet omkring døden

"Den der dør forlader os dog aldrig helt, og det er en modsigelse som på samme tid trøster og piner os, den der dør er både nær og fjern."

Jón Kalman Stefánsson i "Englenes sorg"

Der er skrevet meget om død og sorg de senere år, mange har delt deres egne oplevelser med tab og sorg. Naja Marie Aidt formulerer i bogen "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog", hvor vigtigt ritualer og fællesskaber er.

"Vi ville ønske, at man stadig gik med sørgebind det første år. Vi ville ønske, at man stadig klædte sig i sort det første år. Vi ville ønske, vores mærke var synligt, så andre kunne se vores mærke. Vi ville ønske, at der fandtes ritualer.

Så vi laver selv ritualer. Vores venner laver ritualer. Så vores venner spiser med os hver aften. Så vores venner ringer til os hver morgen. Så vores venner tager sig af vores børn. Så vores venner sidder hos os hele dagen, mens intet sker. Så vores venner holder os i live, mens intet sker.

Kun denne brændende smerte sker. Vores venner vasker forsigtigt det blødende sår. Rituelt vasker de hver dag Vores usynlige brændemærke. Fællesskabet som noget lige så absolut som døden. Fællesskabet som eneste mulighed."

At forholde sig til døden, at se os selv som dødelige og kunne handle, når vi selv møder døden eller andre, når de bliver ramt, kan have stor betydning for sorgforløbet på længere sigt.

Der er megen inspiration og hjælp at hente i den forbindelse. Et godt sted at starte kan være på: viden og råd

Der er podcasts om livet omkring døden - man kan begynde med at søge på DR LYD eller lytte til historierne her. Endelig er der et væld af bøger, der kan inspirere, sætte ord på eller blot trøste.

I Irland har man formuleret et folkets charter om død og sorg i Irland. Her ønskes blandt andet, at folk får plads og tid til at sørge, savne, tale og huske.

I en bogen "Om svampe og sorg - stien tilbage til livet", skriver Long Litt Woon:

"Hvordan går det? spørger mange. Tre små ord, et skånsomt forspil til en samtale om ingenting, eller om det, der optager mig allermest. Det er senere gået op for mig, at det jeg, ligesom mange andre, trængte allermest til var at få mit tab anerkendt. Der er et hvert forsøg på at tale udenom det stik modsatte af, hvad jeg har behov for. Der er ikke meget trøst at hente hos folk, der snakker om vejr og vind og alt andet end Eiolf. Faktisk oplevede jeg det som en krænkelse af lidelsen. Jeg behøvede ikke bevingede ord. Jeg havde bare brug for at blive set, der hvor jeg var."

At tale om og forholde sig til andres tab og sorg, er af stor betydning. Det kan ske uformelt, at vi simpelthen spørger og lytter eller mere formelt, i et brev eller hilsen.

Kondolence

At udtrykke sin medfølelse over for pårørende ved en persons død - at kondolere - kan været svært. Her et par ideer til hvordan du kan sætte ord på din medfølelse for den afdøde og de pårørendes sorg.

Brev, kort eller personlig hilsen?

Hvordan du viser din medfølelse med de pårørende og den afdøde, afhænger meget af den individuelle situation. Det er en balancegang i forhold til hvor godt man kendte den afdøde eller dennes nære, samt hvordan man bedst får givet sine kondolencer videre.

Eksempler på korte kondolencer

  • Med venlig deltagelse
  • Et sidste farvel
  • Med dyb medølelse
  • Jeg kondolerer
  • Tak for mange gode minder
  • Mine varme tanker til dig/jer i denne svære tid

Citater, der kan udtrykke, det man ikke selv kan formulere

  • "At græde er at mindske sorgens dybde" (William Shakespeare)
  • "Delt sorg er halv sorg, delt glæde er dobbelt glæde" (Engelsk ordsprog)
  • "Den største sorg i verden er dog at miste den, man har kær" (Steen Steensen Blicher)

Der findes mange flere citater på nettet.

Men hvis vi vender tilbage til Long Litt Woon's ord:

"Jeg behøvede ikke bevingede ord. Jeg havde bare brug for at blive set, der hvor jeg var."

Så skal man forsøge at være tilstede og til rådighed, at tilbyde sit fællesskab eller som sørgende selv at opsøge fællesskabet.