Hilsner

Kære morfar Tak fordi du var min morfar ❤️ Du var dygtig til at bygge huse og jeg er stolt af de to huse du byggede for min mor. Jeg aer på væggen i udestuen hvor du har bestemt hvordan alle stenene skulle ligge - flotte mursten - en lille rest fra da du byggede jeres hjem. Jeg har elsket de mange julefrokoster i Vejers - især når du snød mormor med at du slog en sekser - det vil vi fortsætte med og mens vi mindes dig ❤️ Jeg vil passe godt på mormor ❤️

Kondolere❤️ Mine tanker går til din familie i denne svære tid

Livets blomst passer på dig...Elskede at ligge ved dine varme fødder på en pude. Tak fordi du passede mig og hyggede med mig samt lærte mig en masse "unoder"

Kære morfar. Jeg husker de dage hvor du kom kørende på havetraktoren og jeg skulle hjælpe med at slå græs. Jeg var ikke stor nok så du havde sat en lille sten under sædet for at holde motoren i gang samt en stor pude i sædet for at jeg kunne nå speederen . Jeg var stolt ! Du har bygget mit værelse og det var en sjov oplevelse, at være med til. Når jeg kom hjem fra skole kunne jeg følge med i hvad I havde lavet. Du har altid haft mange projekter i gang og det var spændende at følge med til. Du nævnte ofte, at jeg skulle med et par dage for at hjælpe med et af dine projekter… Det nåede vi desværre ikke, men jeg lover at hvis mormor vil have hjælp skal jeg nok være der og hjælpe så meget som det er mig muligt. Dit drillegen husker jeg tydelig og vi har grint meget sammen. Det kommer jeg virkelig til at savne.

Morfar ❤️ Jeg savner dig far. Jeg savner dine drillende kommentarer, glimt i øjet og vores gode snakke. Din stædighed lever videre i os. Vi ses på den anden side ❤️

Kære svigerfar. Jeg ved du er et sikkertsted og roen nu er faldet over din sjæl. Vi skal nok tage os godt af din elskede hustru - svigermor - i fremtiden. Hun er en sej klippe, men det ved du jo af alle. Efter jeg kom ind i dit liv føler jeg "forholdet" har udviklet sig år for år - man skal gøre sig fortjent til din respekt - og du skal vide, at du har givet mig følelsen af en faglig -og personlig respekt som selv min egen far ikke formåede. Vores samtaler har været visionære, udviklende og enorm givtige. Dit aftryk i min sjæl er derfor stor og tabet ligeså, men visheden om at tiden heler alle sår mildner tabet. Jeg vil tage læringen med mig ind i fremtiden og lover at give så meget som muligt videre til dine børnebørn. Hejnsvig var dit hjem, men for mig er Vejers hvor vi havde vores fælleskab og her du i en travl hverdag kunne finde ro. Ro i den forstand, at du kunne sætte "os" igang med at slå græs, holde en varmepumpe der skulle skiftes inden nye lejere kom eller lige bytte to tagsten etc. Det gav et fælleskab som vi (alle på Kuffen) tænker tilbage på med "et smil på læben". Det samme skæve smil med et glimt i øjet du tit kom med når man drillede dig eller vi havde vores sjove samtaler med lidt humor indlagt. Det skal du have tak for ! ALT omkring os herude i Vejers har du skabt med dine store hænder og dit gode hjerte. Selv os yngre kunne til tider blive forpustet når du eks organiserede renovering af sommerhus med opstart kl 7 sharp indtil kl 21, hvor du kørte hjem i en af dine elskede maskiner med beskeden om lige at male udhæng, sternbrædder eller andet inden kl 7 dagen efter... jaja så måtte vi igang med pandelampen på... Sådan kunne jeg blive ved med historier.. Trist trist du ikke her her mere. Herude i dejlige Vejers har vi også haft adskillige private samtaler og man vidste, at ALT kunne vendes og du er jo også hovedarkitekten bag vores bud på den grund, hvor vi nu er igang med at bygge vores drømmehus. DET BLIVER DET for du har rådgivet os i hele processen og vil være med i vores tanker fremover... Nyd roen "deroppe" og lov mig, at låse døren til "porten" for vi er ikke klar til at sende flere derop indenfor en lang årrække (det er for hårdt og føles uretfærdigt). Vi lover at få det bedste ud af det hernede i mange mange år samt fortsat tage dig med på råd. En stor stærk mand med sine meningers mod og stædighed er ikke iblandt os mere.... Æret være dit minde.

Kære morfar. Jeg elskede når du gav mig lov til at køre på havetraktoren. For mig var det dejligt at du gav mig ansvar – lov til – eks at køre havetraktor langtid før min forældre syntes det var ok. Det er vigtigt for mig og du tænkte ofte på hvad der kunne gå godt og ikke hvad der kunne gå skidt. Din første sætning når jeg kom på besøg var ”Der ligger en is i fryseren” også selvom vi kom på besøg flere gange om dagen . Tit drillede du ligesom onkel Peter eller det er nok Onkel Peter der har fået det fra dig. Du var altid kærlig og sød overfor mig og tænkte på dine børnebørn. Når vi havde det godt kunne du lige tale med mor og far om ”alt muligt” i laaaaaang tid.

Du vil blive savnet kære far

Kærlig hilsen

Kærlig hilsen.

Vi Savner dig Ida Søren Tina

Du vil være i mine tanker.

Min bedste ven

Savner dig far

Til vor kære ven Ole Ønsker dig fred på din sidste rejse. Hjertelig tak for al din varme og oprigtige interesse for os og vores familie. De kærligste hilsner Kenneth og Gitte og børn

En stjerne på himlen

En stjerne mere på himlen

Vi kondolerer. Vi tænker på dig og dine kære i denne svære tid. Hvil i fred

Kondolerer

Kondolerer med jeres mor

Tak

Kære pårørende til Poul Otto Lübcke. Jeg sender jer alle gode tanker i denne sorgens stund. Må jeres minde om Poul være båret af et evigt lys.

Mindeord: Poul Lübcke (1951-2020) Jeg mødte Poul Lübcke første gang, da jeg tog faget Praktisk og politisk filosofi på Københavns Universitet. En af Pouls ritualer var, at han til hver undervisning medbragte en god instant pulverkaffe, som han bød alle studerende i pauserne. Pauserne var ment for os, de studerende; Poul lod ikke til at have brug for dem, pauserne. Han talte ofte videre på det mindste stikord fra en af os. Hans undervisning var struktureret i mangel af et mere probat ord. Han begyndte in medias res, så at sige. Altså direkte på hans emne og altid extemporal. Hvis han gjorde en undtagelse, så havde han et håndskrevet notat på et stykke papir. Al hans viden var præsent. Her og nu viden - uden tøven. Poul var af den gamle skole. Når vi skulle aflevere opgaver i løbet af faget sagde han, at han godt vidste, at han ville få på puklen over det fra KU, “men jeg foretrækker at modtage jeres opgaver i papirform frem for de dér elektroniske afleveringer …”. En reaktionær holdning, som jeg kun fandt befriende og sympatisk uanset virkeligheden og tiden omkring os. Sympatien for os studerende ville ingen ende tage. Poul reklamerede for det ikoniske ‘Politikens Filosofi Leksikon’, som vi kunne erhverve af ham til en god pris. Jeg afhentede således mit eksemplar efter endt undervisning på Pouls daværende kontor på KU. Man blev ikke bare spist af med en handel; en udveksling af vare og betalingsmiddel. Nej, Poul pakkede langsomt sine ting sammen, talende alt imedens, hvorefter han bød mig at spadsere sammen med ham til Metro’en på Islands Brygge. Her vekslede talen frem og tilbage; jeg lyttende, og svarende på Pouls genuine interesse for min person. En interesse han havde i alle hans studerende. Kort inde i vores fag, Praktisk og politisk filosofi, blev Poul ramt af to meget forskellige men på hver sin måde livsomvæltende hændelser. Poul blev afskediget fra KU. Pouls hustru døde. De to ting faldt stort set sammen tidsmæssigt. Så vidt jeg husker, aflyste Poul en enkelt undervisningsgang, hvorefter han genoptog undervisningen; fattet men sørgmodig. Som afslutning på dette fag sagde jeg til Poul til afsked: vi ses igen. i september 2017 mødte jeg Poul for anden gang. Jeg deltog jeg i et seminar i Pratola Peligna i Italien, hvor emnet var ‘Sygdommen til døden’ af Kierkegaard. En oplagt Poul Lübcke var rejst i forvejen, og sendte os deltagere en ligeså oplagt hilsen. *Se nedenfor i afslutningen af dette mindeord. Pouls indføring i ‘Sygdommen til døden’ ved nærlæsning af værkets centrale passager, var mageløs. Formiddag, undervisning; så ‘siesta’; så undervisning om eftermiddagen; og så mad og drikke om aftenen; oftest ude på, af Poul udvalgte lokale restauranter, som alle kendte Poul og titulererede ham ‘Don Poul’ eller ‘Don Paolo'. Også sammenkomster i Pouls byhuse, som nogle af os også boede i. Poul lukkede ofte festen disse aftener, altså, han var last man standing. Da vi tog afsked med Poul i Italien, sagde jeg til Poul. Vi ses igen. I september 2019, så jeg Poul for tredje gang. Seminariet hed nu '50 års filosofi 1968-1918’ og fandt sted i Pacentro, Italien. Personligt skulle jeg på denne nøje tid have taget det sidste fag på KU, så jeg endelig kunne skrive bachelor i Filosofi. I stedet for deltog jeg i seminariet i Italien. Her underviste en oplagt og energisk Poul endnu en gang i emnet med forbløffende indsigt. Allerede, da jeg havde haft Poul til Praktisk og politisk filosofi, præsenterede jeg ham for medstuderende og andre, også i Pouls eget nærvær, som polyhistor. En betegnelse jeg mente og fortsat mener, Poul var indbegrebet af. En af aftenerne, var der byfest på Pacentros torv. Her opstillede byen to hold mænd, der skulle dyste i tovtrækning. Vi havde netop spist og drukket godt på en restaurant på torvet. Der var vel 20 mand i hver ende af det 30 meter lange tov. Under høj råben og folk, der heppede på deltagerne, kom jeg til at se på Poul, der fra skiftende positioner fandt denne begivenhed meget interessant og u

Kære Adam, Amalie, Christiane, Janne og Jytte Jeg læste politisk filosofi hos Poul i 2016, samme år som Poul mistede Pia og blev afskediget fra Københavns Universitet. - En hård skæbne, tænkte jeg, og det første til, at Poul og jeg faldt i snak. Det udviklede sig til et venskab baseret på humor, centreret om filosofi og ikke mindst til specialturene til Italien. Jeg nød, når Poul øste ud af sin viden. Jeg forstod godt, hvorfor Poul var så glad for Italien, hvor mad og vinen er for livsnydere og hvor tempoet er et andet. I år glædede Poul sig især til, at biblioteket skulle blive færdigt. I Pouls hilsen til nytår skrev han også om, hvor meget han glædede sig til de mange rejser, han skulle på i 2020. Det gjaldt ikke mindst rejsen til Uganda. Poul skrev, at han i 2020 ville være ude at rejse det meste af året. Skæbnen ville, at det blev sandt, om end rejsen var en anden. Pouls død er et tab for mange. Glemt bliver han aldrig. Malene