Hilsner

Hvil i fred Rosa

Hej mor. Jeg vil bare gerne dele noget med dig. Snart er det jul, og det bliver den tredje jul uden dig. Det gør stadig ondt, og savnet forsvinder aldrig. Man kan roligt sige, at livet ikke har været nemt. Jeg fik en skade under en operation, og det har ændret meget. Men far og jeg har klaret det sammen – og det gør vi stadig. Selvom det ikke altid er let. Jeg vil være ærlig: Der har været tidspunkter, hvor jeg virkelig har overvejet at give op. Men jeg kæmper hver eneste dag. For dig. For far. Og for mig selv. Jeg håber, du er stolt af mig, hvor end du er. Jeg savner dig mere, end ord kan beskrive. ❤️

Hvil i fred, Gorm. Tak for de mange fine musikalske stunder - Jeg nød dit suverænt lækre orgel- og klaverspil. Det vil jeg aldrig glemme. Mine tanker går til jer alle i familien.

Kære far - nu skriver vi julen 2025 - ikke til at forstå at det snart er 19 år siden, du tog hjem til Jesus. Savnet er stadig stort, og jeg mangler at høre din stemme, men vi er en jul tættere på målet, hvor vi alle skal mødes igen. Kærligste tanker Anne

Michael var min storebror, som jeg var helt tæt på i mine barndomsår, han var min helt der kunne næsten alting, i hvert fald fange hugorme på Skives heder, som han flåede og satte skindet på brædder som han siden solgte i skolen. Han var den jeg kunne betro mig til, og som sørgede for at trøste og hjælpe mig mod mine plageånder i skolen. Vi delte værelse til jeg var 9 år, og jeg fik mit eget værelse. Michael havde mange hobbies, blandt andet fægtning, hvor jeg lærte noget af ham, så jeg kunne sparre med en god ven der blev en rigtig dygtig fægter i Trekanten. Da jeg efter studentereksamen kom til byen, hjalp Michael og Vibeke mig meget, så jeg kunne komme godt i gang med studiet. Siden blev Michael også min nærmeste lægelige rådgiver som vikar for vores Far. Jeg var også ude med at sejle med Michael både i Oslojollen og i Spækhuggeren, men jeg fik uvægerligt hovedpine af at sejle, og så skiltes vores veje på Michaels kæreste disciplin.

Verdens bedste morfar