Hilsner

Du er elsket og savnet, Mor <3

Kæreste Mor Nu fik du fred🕊️. Tak for simpelt hen alt i dette liv. Du vil aldrig, aldrig blive glemt. Du var en rigtig god mor, med et glad og kærligt sind. Jeg ønsker dig en god tur på din sidste rejse, og håber du må holde dig munter og bevare dit gode humør, hvorend du kommer hen. Vi ses nok igen. De varmeste, hjerteligste og kærligste hilsner, samt varme krammer fra Vita 🤗❤️🙏🏼😇🌻 Hvil i fred, kære Mor❤️🕊️

Kære far Vi savner dig

En sidste hilsen⭐

Hej Misser æret være dit minde. Vi havde mange gode arbejdsår sammen og dit engagement og passion var en kæmpe inspiration. Erik

En smuk, stolt og livsklog kvinde er nu befriet for kroppens begrænsninger. Jeg blev beriget af de få timer vi fik delt på Hospice, vi kom langt ind i hinandens historier. Du lever videre gennem dine skønne børn, hvor af jeg fik mødt de to. Også gennem historierne vi fortæller lever du videre. Dit smil, dine meninger deler du nu med alle oppe over stjernerne. Tak Gizela ❤️

Så har det igen været din fødselsdag den 24. februar, og du ville være blevet 62 år. Forstår det stadigvæk ikke din al for tidlig dø, kun 58 år . Vi savner dig hver dag .

At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si’r, så har den vore hjerter. Min far, Poul Erik Mogensen, lever videre i vores hjerter. For et årti siden skrev han, at vi må tilstræbe at "bruge den del af livet, der endnu er tilmålt os, til at elske livet, at bestræbe os på at begribe tilværelsen som en kostelig gave. Alt dette frem for at gå til grunde i bekymring og angst for døden." Han efterlevede til fulde min brors arv. #nu_er_nu FAR VEL <3 din datter

Kære Svend, tak for det gode nabo og venskab.

Kære mor, bedstemor, svigermor og oldemor! Du ønskes hjertelig tillykke med din 90 års fødselsdag. Vi savner dig og din visdom. En hilsen til Svend og øvrige - et sted, som vi først ved hvor, når den tid er kommet.

Farvel kæreste morfar. Du vil være savnet❤

En hilsen til Mats´ 2 børn Niklas og Lea. Jeg har gået på samme hold som Mats på Skolen for Brugskunst - på Reklame- og Illustrationslinien i 4 år - sluttede i 1971 - og har ikke set Mats siden. Jeg vil fortælle jer en lille historie fra virkeligheden: Hele holdet var på vej til Pragh via ØSTBERLIN, det var under den “kolde krig” - og der var rigtig meget kontrol og punktlighed i toget trukket af et stort lokomotiv. Den meget stive og bøsige tog-pas-billet-kontrollør spurgte om vi havde noget at fortolle - og Mats sagde straks, at han havde en bombe i sin kuffert ,,,,,,,, jeg skal lige sige at kontrolløren ikke havde noget der lignede humor ,,,,,,,,,,, kufferten skulle åbnes og gennemses ,,,, og jeres far blev skældt grundigt ud, selvfølgelig på tysk. Vi kom efter meget lang tid på skinnerne til Pragh - og senere hjem igen. Mats var klassens glade og livlige indslag. Trist at han nu er død, jeg kondolerer. Mange hilsner fra Marianne