Hilsner

Erik var min biskop i tiden 1992-98 , mens jeg var sognepræst på Bornholm. Især da jeg blev provst over Bornholms Vestre provsti kom jeg til at betragte ham som en dygtig leder og en meget god ven. Det var altid en fest , når han og Margit besøgte øen, og det gjorde de ofte medbringende deres cykler. Jeg lærte ham at kende, da min kone Solvejg og jeg var værter for alle tre bispekandidater (Erik Noman, Theodor Jørgensen og Karen Horsens) i efteråret 1991. Det var dengang en bispevalgkamp var en hyggelig og venlig affære , og de to mandlige kandidater kunne dele kahyt på vej tilbage til København. Erik var i stand til at lytte på en god måde. Når man havde forelagt ham et problem på det kirkelige og sommetider også det personlige plan, blev det nemmere at bære, og man så klarere, og fik sat tingene på plads. Min kone og jeg vil takke ham for venlighed og fortrolighed. Og vi vil altid mindes ham og venskabet med Margit med dyb taknemlighed.

Kondolerer til familien

Modtag min dybeste medfølelse. Helen og jeg havde mange gode timer sammen i tiden hvor vi var kollegaer på Toldbodvej. Vi havde også mange gode timer i fritiden dengang. Æret være hendes minde.

tak for mange gode hyggestunder kære Kristian